Generelle facts & info om kokosolie
Kokosolie er en god og naturlig olie, der har adskillige positive effekter på helbredet, når den bruges i en optimal mængde. De fleste kender olien fra madlavning, men der er også visse kosmetiske fordele, der er værd at se lidt nærmere på.
Der er tale om en vegetabilsk olie, som bliver udvundet fra de kokosnødder, der allerede er modne. Som de fleste andre olier, består den primært af fedt, og heraf er størstedelen mættet. Det betyder dog ikke, at der er tale om et usundt produkt – tværtimod, faktisk. Fedtsyrerne kan på mange måder være sunde for huden, når de bliver optagede, og derudover indeholder kokosolie en lang række vitaminer, mineraler, antioxidanter og øvrige syrer, der kan være til god gavn for helbredet. Generelt set er der altså tale om en sund olie, så længe den bruges i almindelige mængder.
Man har kendt til kokosolien i tusindvis af år, hvor den altid har været mest populær i Asien. Dog er det langt fra det eneste sted, og i dag importeres kokosolie rundt til hele verden, således man kan få fat i den, hvor end man er – dermed også i Danmark. Olien har opnået en vis popularitet i løbet af de senere år, og 2,5% af al den vegetabilske olie, der produceres i verden, anslåes faktisk at være kokosolie. Et betragteligt tal, når vi tænker på, hvor mange forskellige olier der findes på markedet.
Koldpresset og uraffineret kokosolie er den bedste form. Her er der ikke ændret på indholdet, og du er sikker på at få et produkt af høj kvalitet, hvis produktbeskrivelsen angiver, at disse ting er kendetegnende for den olie, som du har tænkt dig at investere i. Mange producenter tilføjer i øvrigt ekstra ingredienser i deres kokosolie, så disse skal du helst undgå, når du køber. De fordele, der bliver nævnt i denne artikel, tager udgangspunkt i en ren kokosolie af høj kvalitet, så derfor er det vigtigt at få fat i et ordentligt produkt.
Der er mange gode grunde til at bruge kokosolie
Lad os se lidt på grundene til at bruge kokosolie, for dem er der nemlig en hel del af. Kokosolie er et sundt produkt, der kan give adskillige fordele til personen, som anvender den.
Først og fremmest kan kokosolie bruges til at gøre huden fugtig med, og det er nok hovedårsagen til, at mange vælger at bruge den. Kokosolie har nemt ved at trænge ind i huden, og dermed kan den sætte en midlertidig stopper for tørhed, og samtidig hjælpe lidt til i det lange løb ved at forsyne huden med de mange sunde mineraler og antioxidanter. En fugtig hud føles rigtig dejlig, og det er noget, som man stræber efter – så hvis du generelt har problemer med tørre hænder, tørre fødder, eller måske andre tørre områder på kroppen, så må kokosolie siges at være et fornuftigt hjælpemiddel at bruge. I denne sammenhæng skal det dog også nævnes, at du ikke må bruge for meget, da hænderne så kan blive deciderede fedtede. Start ud med en lille mængde, og begynd derefter at eksperimentere en lille smule med det.
At gøre huden mere fugtig er ikke det eneste, som kokosolien kan tilbyde. Den er også rigtig god til at rense huden med, og det kan være rigtigt effektivt, hvis du har urenheder og gerne vil fjerne dem. Det giver et friskere og pænere ansigt, og vi må heller ikke glemme de sundhedsmæssige fordele, idet kokosolien typisk vil tage sig af bakterierne og sørge for, at de ikke kommer i vejen for en smuk hud. De rensende egenskaber kan også bruges til at fjerne makeup med. Eksempelvis er det ofte svært at fjerne en vandfast mascara, og denne proces bliver en hel del lettere, hvis kokosolie bruges som hjælpemiddel. Til dette formål kan du passende bruge olien om aftenen, når dagens makeup skal fjernes.
Tro det eller ej – kokosolie kan også bruges til at styrke håret. Med oliens solide næringsindhold, kan det hurtigt sætte sig og forstærke hårets naturlige glans. Hvis du bruger kokosolie, er der en god chance for, at dit hår vil få tilført lidt ekstra liv og power. Det ser både pænt ud og gør det langt lettere at sætte håret, da det efter en kur med kokosolie er sundere og renere. Mange mener også, at kokosolie sikrer håret mere vækst. Det skyldes, at håret holder bedre fast på dets naturlige proteiner, hvorfor man i realiteten kan betragte olien som et slags supplement til håret. Det er relativt simpelt at bruge kokosolie til håret, og vi kommer med en kort guide til det længere nede i artiklen!
Et par andre fordele er, at kokosolie er super godt at bruge til en god gammeldags massage! Olien er let at føre rundt på huden, og da det samtidig er en billig løsning sammenlignet med de fleste mainstream massageprodukter, er der mange, der vælger at bruge det. Hvis du er typen, der godt kan lide at lave ansigtsmasker, kan kokosolie også være smart at bruge. Her kan olien kombineres med andre flydende produkter uden at miste sine egenskaber, hvorfor du let kan lave en utrolig effektiv maske ved hjælp af kokosolie.
Den sidste lille fordel, som fortjener at blive nævnt, er denne: Kokosolie hjælper godt til mod solskoldning. Olien har en tendens til at rette op på hudens naturlige farve, hvilket sikrer, at du ikke bliver ligeså rød som ellers, hvis du har tilbragt lidt for mange timer ude i solen på en sommerdag. Kokosolie kan ikke erstatte solcreme, men det er dog et stærkt supplement, hvis du en dag er blevet overrasket af solen. Kokosolie er derfor smart at have med på ferie, når rejsen går mod syd. Den sørger for, at sunde stoffer bliver tilført til din hud, hvorfor den lettere kan kæmpe imod eventuelle forbrændinger.
Sådan anvender du kokosolie til pleje af hud og hår
Som det fremgår herover, er der en lang række ting, som kokosolie kan bruges til – og det betyder altså også, at der er forskellige måder at anvende produktet på.
Hvis du ønsker at bruge det direkte på huden for at styrke den, er det meget simpelt. Du skal blot vaske huden ren først, tørre den igen, og derefter påføre kokosolien. Det gør du ved at hælde en lille mængde olie ud til fingrene, hvorefter du bruger cirkulære bevægelser til at fordele det rundt i ansigtet og hvor end du nu ellers vil bruge det. Mange vælger også at bruge kokosolie til tørre hænder, og her er det ligeså simpelt. Efter du har vasket hænder, smører du en lille smule olie på hænderne og fører dem mod hinanden. Da de fleste vasker hænder mange gange i løbet af en dag, går det helt af sig selv med at få oliens fugt væk igen.
Hvis du vil anvende kokosolie til håret, skal du lave en hårmaske. Det fungerer på den måde, at du vasker håret, åbner flasken med kokosolie og langsomt begynder at massere det ind i håret og i hovedbunden. Sørg for at det sidder godt fordelt over det hele. Nu skal du bare lade det sidde i et par timer, inden du tager et bad og vasker det væk igen med almindelig shampoo. Så nemt er det!Og hvis du gerne vil bruge olien i håret om aftenen, kan du tage en badehætte eller lignende rundt om håret, mens du sover, og tage et almindeligt bad morgenen efter til at fjerne olien igen.
Konklusion
Der er mange fordele ved kokosolie, og det er nemt at bruge. Samtidig kan det bruges til en lang række forskellige ting, og derfor er det ikke helt uden grund, at mange er begyndt at efterspørge kokosolie til både kosmetiske og kulinariske formål. Alt i alt et rigtigt godt produkt – så hvis din lyst til at prøve det blev vækket af denne artikel, er det bestemt et produkt, du bør overveje at anskaffe dig.
Olien kan med fordel anvendes i kombination med f.eks argan olie, læs om argan olien her, da de to olier komplementerer hinanden godt.
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du skriv herunder i kommentarfeltet 🙂
Skriv et svar