Hvad er rosenvand?
Måske har du hørt om den dyre og eksklusive rosenolie og laver automatisk en forbindelse, når du hører ordet rosenvand. Og i så fald har du helt ret – for rosenvand er nemlig det vand, der bliver tilovers, når rosenolie produceres. Om end vandet ikke er helt ligeså eksklusivt og ikke indeholder helt så mange fordele, er det langt billigere, og der er stadig masser af gode grunde til at se nærmere på vandet. Rosenvand er nemlig rigtigt godt at bruge som hudplejeprodukt, især hvis du har problemer som akne og uren hud. Vandet kan dog også sagtens bruges, hvis du blot vil rense huden og gøre den pænere. Dermed er det et særdeles effektivt produkt, som vi her vil give dig en guide til. Vi bringer en omgang vigtig viden om rosenvandet, ser på hvad det kan bruges til, og giver dig desuden en guide til brug.
Rosenvand – og derfor også rosenolie – kommer fra den oliebærende rose, Rosa Damascena. Først produceres olien, og dette gøres ved hjælp af vanddestillation. Det kræver store mængder rosenblade, når olien skal laves. Det anslåes normalt, at en halv liter olie er lig med godt et helt ton blade. Derfor bør der altså heller ikke være nogen overraskelse, at olien er dyr, og at man ikke ønsker at spilde noget. Rosenvandet modtager undervejs en række vigtige næringsstoffer fra bladene og bliver dermed et sideprodukt til rosenolien. Heldigvis er det et lidt mere økonomisk attraktivt produkt, så lidt flere kan være med.
Vi har dog to typer af rosenvand. Den første er den, som vi lige nævnte; altså det vand, der bliver tilovers, når man producerer rosenolie. Den anden er en billig udgave, som man faktisk kan lave helt selv, men som desværre ikke lever helt op til kvaliteten. Her bruger man vand, alkohol og færdiglavet rosenolie. Mængden af alkohol er et af problemerne her, idet huden hurtigt kan gå hen at blive tør, hvorfor denne type rosenvand ikke altid egner sig helt så godt til hudpleje. Også er det jo ikke rosenvand i den forstand at vandet bliver tilovers. I stedet tager man færdiglavet olie og blander det med vand, hvilket skaber en lidt anderledes konsistens. Mange er tilfredse med denne type rosenvand, men det originale rosenvand – det, der er tilbage efter destillationen af olien – er som regel at foretrække.
Rosenolie er blevet brugt i rigtigt mange år, mens rosenvand er en mere nylig opdagelse. Tidligere lod man vandet gå til spilde, når olien var færdig, men på et tidspunkt i 1600-tallet indså man, at vandet havde sine helt egne fordele, som dog ikke var på niveau med rosenoliens kraft, men som stadig var vildt effektive og nyttige. Det sydøstlige Europa krediteres normalt med opdagelsen, og mange ting tyder da også på, at rosenvandet i særlig grad er blevet brugt her. I Tyrkiet og Bulgarien har man f.eks. brugt vandet som en del af madlavning – hvilket mange også gør i Danmark i dag – og desuden til skønhedsformål. Da det vestlige Europa senere fik viden om rosenvandets effekter til huden, udbredte det sig også her.
Køb rosenvand her
Vi har flere gange nævnt, at rosenvand nok ikke er helt ligeså stærkt som rosenolien, og selvom det er sandt, fører det altså også nogle fordele med sig. Vandet er nemlig langt lettere at bruge end olien. Det skyldes, at olien er en såkaldt essentiel/æterisk olie, og som derfor kan være rigtig streng mod huden, hvis ikke den blandes op med en basisolie eller vand i et ordentligt størrelsesforhold. Vandet kan derimod bruges, som man ønsker det, og det behøver end ikke at blandes med noget, inden det bruges på huden. Der er altså kun fordele og ingen negative konsekvenser ved at bruge rosenvandet. Medmindre du selvfølgelig har en speciel allergi overfor Rosa Damascena, men chancen for dette er enormt lille.
Rosenvand kan bruges mod hudrelaterede problemer
Som følge af et særdeles højt indhold af vitaminer og mineraler, er rosenvand effektivt til en lang række formål. Hudpleje er langt fra det eneste, men det er dog det mest fremtrædende, og hvis vi ser bort fra madlavning, er det umiddelbart til dette formål, at flest er interesseret i at prøve kræfter med rosenvandet.
Først og fremmest fungerer vandet rigtigt godt til at berolige huden. Det lyder måske lidt kedeligt, men hvis du har problemer med eksem eller et lignende problem, så er det rigtigt rart at have et produkt, der kan gøre det bedre. Eksem er et problem som mange døjer med, særligt børn og unge, og i stedet for at benytte almindelige medicinske produkter, vil nogle måske gerne have et naturligt hjælpemiddel. Her rangerer rosenvand rigtigt højt, så hvis du har eksem, er det værd at prøve.
Det samme gør sig gældende, hvis du har uren hud og akne (bumser). I så fald kan rosenvandet nemlig også hjælpe, da det har egenskaber, der går ind og retter på urenheder og sætter huden i balance igen. Det skal dog siges, at rosenvandet nok ikke kan gå ind at hjælpe, hvis dine bumser skyldes hormonelle problemer. Men hvis det blot er på grund af uren hud, så er der en særdeles god chance for, at du kan behandle akne med rosenvand!
Mange bruger også rosenvand til at opfriske huden med. Det er super effektivt, hvis du blot vil rengøre huden og få den til at se lidt pænere ud inden en vigtig begivenhed. Samtidig er det uhyre let at lave en ansigtsvask med rosenvand, hvilket vi kommer ind på lidt senere.
Til hårpleje fungerer rosenvand også godt. Bevares, mange andre kosmetiske produkter har bedre egenskaber, såsom arganolie og lignende, men du vil stadig opleve gode effekter, hvis du benytter rosenvandet til håret. Vitaminerne i vandet går ind at styrker håret og gør det mere glansfuldt end det er i dets naturlige tilstand. Dermed er det værd at prøve, hvis du har tørt og/eller kedeligt hår, men vi må dog slå fast, at vandet trods alt stadig egner sig klart bedst til hudpleje.
Hvis du er den kreative type i køkkenet kan du også vælge at bruge rosenvandet til madlavning – eller rettere sagt når du bager. Mange bruger nemlig rosenvand i kager og brød med stor succes, og du kan gøre det samme. Vandet er faktisk relativt udbredt blandt danske bagerier, og du har med sikkerhed allerede smagt en kage, der var tilsat rosenvand. Det tyrkiske konfekt, Turkish Delight, er også tilsat rosenvand. Faktisk er det en af hovedingredienserne, og det er takket være vandet, at det har sin unikke farve.
Sådan bruger du rosenvand til huden
Vi håber, at du nu har fået interessen for rosenvand skudt i vejret, og at du nu er klar til en guide, således du kan bruge rosenvandet til hudpleje, når du engang er klar til det. Vandets bedste effekter er til hudpleje, så der er rigtigt mange danskere, der for tiden eksperimenterer med vandet for at slippe af med akne, eksem og simpelthen også bare for at få en skønnere hud.
Som tidligere nævnt sker der ingenting ved at benytte rosenvand for sig selv, men det er stadig en god idé at blande med andre produkter, da du så kan opnå endnu bedre resultater. Arganolie fungerer eksempelvis rigtigt godt sammen med rosenvand, og det gør olivenolie også. Du kan blande rosenvandet med langt de fleste basisolier og opleve gode resultater. Det er også relevant at blande med citron eller lemon, hvilket du får mere viden om meget snart.
Om end rosenvand ikke er dybderensende, kan det stadig bruges til en ansigtsvask. Det skyldes det høje næringsindhold. Vi anbefaler, at du benytter rosenvand lige inden din almindelige hudplejerutine, således huden er frisk, ren og klar. Det kan dog også bruges til fjernelse af makeup.
Hvis du vil lave en ansigtsvask med rosenvand, kan du følge denne plan:
- Bland 1 spsk rosenvand med 2 spsk frisk citron eller lemonsaft. Bland i en skål og rør godt sammen
- Rengør ansigtet med almindelig vand først
- Find en vaskeklud og dyp i din blanding af rosenvand og saft
- Placer kluden på ansigtet og smør langsomt rundt. Når væsken har fået lov at sidde i 10-15 minutter, er huden som regel blevet plejet det den skal
- Vask huden ren igen med lunkent vand, og fortsæt med din almindelige hudplejerutine, hvis du har én! Vent dog gerne nogle få minutter, da du så giver huden ekstra tid til at absorbere de mineraler og vitaminer, som rosenvandet har tilført den
Det er altså yderst simpelt og tager ikke alt for lang tid at lave en ansigtsvask. Du kan også lave en ansigtsscrub. Forskellen er her, at du bruger lidt mere rosenvand og desuden tilføjer salt eller sukker til blandingen (omkring 1 spsk). Fremgangsmåden er her den samme, om end du måske bør starte ud med lidt kortere tid – 5 minutter er som regel helt fint.
Hvis du også har lyst til at bruge rosenvand til hårpleje, kan vi ligeså godt komme med en hurtig guide til dette. Vandet er nemlig i stand til at hæmme bakterier i håret som følge af de antiseptiske egenskaber, og vitaminerne må naturligvis heller ikke glemmes, da de også hjælper meget med.
Her kan du sagtens bruge vandet for sig selv, men du kan også blande med en basisolie eller fortynde vandet yderligere med en smule almindelig vand. Igen kan det være smart at bruge en klud, men du har også mulighed for blot at hælde vandet eller vandblandingen i håret ved vasken eller i forbindelse med et bad. Lad det herefter sidde i 5-15 minutter inden du vasker rosenvandet ud igen. Hvis du vil opleve de bedste effekter, som rosenvandet tilbyder, er det smart at benytte det relativt ofte. 3-5 gange om ugen er som regel nok.
Konklusion
Rosenvand er et kanon godt produkt, hvis du vil pleje huden, modvirke visse hudproblemer og gøre dit hår sundere. I modsætning til rosenolie er vandet lidt nemmere at få råd til. Der er dog stadig tale om et yderst kvalitetsfuldt produkt, hvorfor vi stærkt anbefaler rosenvand, hvis du gerne vil styrke din hud og dit udseende!
Skriv et svar