Generelt om citronolie
Citronolie er en yderst syrlig, men dog ganske effektiv olie. Som du kan regne ud, kommer den fra citronfrugten, der blomstrer hele året rundt, og derfor er der altid gode muligheder for at udvinde denne type af olie. Citronolie kategoriseres som en æterisk olie, hvorfor den er stærk og skal kombineres/fortyndes med andre former for olier.
Som sagt bliver olien fundet i citronfrugten, der vokser på visse træer. Disse træer er typisk mellem tre og seks meter høje og indeholder desuden grønne blade og torne til at holde insekter og mider væk. Citrontræet blev oprindeligt fundet i Indien, men det har vist sig, at det er blevet dyrket gennem tusindvis af år i en lang række asiatiske regioner – deriblandt i den vestlige del, men også i Kina. Da citronen senere hen blev populær i Europa, begyndte man også at dyrke træet her. I dag produceres citronolie yderst meget i Middelhavsområdet, hvilket svarer til Sydeuropa, Nordafrika og visse vestasiatiske lande. Også i amerikanske stater, såsom Californien, bliver gode citroner dyrket.
Når olien skal udvindes, fungerer dette ved at presse skrællet langsomt og holde temperaturen forholdsvis lav (helst under 60 grader celcius). Skrællet er ikke 100% modnet, når processen startes, og det betyder, at detaljerne er yderst vigtige undervejs i produktionen. Samtidig skal store mængder af citroner være til rådighed, når citronolie laves – som hovedregel kræver det 3000 citroner for at lave blot en enkelt liter, så det siger lidt om oliens kvalitet.
Hvad kan citronolie bruges til?
Citronolie bruges primært til to ting – smagstilsætning til fødevarer og behandling af hud. Til førstnævnte formål er brug af almindelige citroner dog mere udbredt, og derfor vil vi fokusere på citronolien til huden.
Man kan nemlig modvirke fedtet hud enormt godt med citronolie. Fedtet hud er som regel et symbol på dårlig hygiejne, men det er ikke altid så nemt at styre, hvis ikke man bruger de rette hjælpemidler. Fedtet hud kan tilmed føre til problemer med akne og andre urenheder, og derfor giver det rigtig god mening at prøve kræfter med et produkt som citronolie. Olien går nemlig ind i huden, renser den, og holder styr på produktionen af talg. På den måde forhindrer man overflødigt fedt i huden – og det er blot én af de mange ting, som citronolie tilbyder.
Køb citronolie her
En anden ting er, at citronolie gør huden gør huden utrolig fugtig og glansfuld. Samtidig sikrer det en god blodcirkulation, som giver huden et par sundhedsmæssige fordele, der også er værd at tage højde for. En anden god grund til at bruge citronolie er, at duften faktisk er enormt behagelig, hvorfor man nemt kan lære at nyde en regelmæssig hudplejerutine med denne type af olie. Du vil ofte mærke en positiv effekt, når du tilfører det til huden, og det er en af de ting, der har gjort det så populært. Citronolie er dermed også oplagt at bruge til massage, hvis det er noget, du generelt synes godt om.
Citronolie har en lang række vigtige næringsstoffer, som kan gavne huden. Det mest nævneværdige (og det, der findes i den største mængde) er Vitamin C, der er kendt for dets mange positive effekter til hudpleje. C-vitaminet styrker huden rigtigt godt og sikrer den et boost, når det kommer til både udseende og helbred.
Brug af citronolie
Det kan godt være lidt vanskeligt at begynde med citronolie, hvis man ikke helt ved, hvor man skal starte. Det er nemlig en æterisk olie, der nemt kan irritere huden og endda gøre den allergisk, hvis man ikke tænker sig om. Citronolie er uhyre effektivt, men den skal altid kombineres med en form for basisolie, hvis du vil undgå problemer. Hvis du aldrig har brugt citronolie før, bør du i første omgang blande de med et forhold på 1:9, 1:10 eller lignende. En sådan kombination vil aldrig være farlig for huden, og du kan herefter vurdere, om du kan klare en stærkere blanding fremover, eller måske en mindre kraftig én af slagsen.
Husk altid at kombinere med en basisolie – det er meget vigtigt, læs om vegetabilske olier – basisolier her. Når du har blandet dem, skal du blot påføre olien på huden i det tidsrum, du finder nødvendigt. Nogle vælger at lade det sidde i ti minutter, mens andre bruger lidt længere tid. Igen bør du prøve at eksperimentere lidt med det selv, men start gerne ud med relativt kort tid, således du sikrer dig, at huden ikke bliver alt for irriteret.
En anden vigtig detalje er, at citronolie ikke skal bruges på huden, mens du tilbringer tid i solen. Olien kan nemlig godt reagere dårligt, hvis det sker, og derfor er det bedst at pleje huden med citronolie indendørs. Det mest optimale er at gøre det i efterårs- og vintermånederne. På den måde kan du også forbederede huden og maksimere dit udseende inden sommeren.
Når alle forholdsreglerne så er nævnt, kan vi konstatere, at citronolie er et super effektivt produkt, der giver rigtigt mange fordele. Så længe du bruger olien ordentligt, er der en meget lille chance for, at du vil møde allergimæssige problemer. Citronolie er overordnet set en kanon god olie at bruge, hvis du ønsker en renere og friskere hud, og især til behandling af overflødigt fedt samt forebygning af akne, må citronolie siges at være et stærkt middel.
Konklusionen må altså være, at citronolie er et stærkt valg, hvis du vil pleje huden. Som alternativ kan du prøve at tage et kig på appelsinolien, der ligeledes er udvundet af en citrusfrugt og kan betegnes som en æterisk/essentiel olie. De to olier har mange ligheder og er begge gode valg, men du går sjældent galt i byen med citronolie – så meget er i hvert fald sikkert.
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du stille dem herunder 🙂
Kilder:
– Om citronolie
– Hvad er citronolie?
– Fakta om citronolie
–
–
Bodil Theill Macfarlane skriver
Er I søde at oplyse mig om, hvordan jeg anvender Citronolie i pulverfor?
Cosmos Co skriver
@Bodil Theill Macfarlane
Hvad er pulverfor? Mener du pulverform?
Bodil Theill Macfarlane skriver
Sorry: Pulverform – konsistens:pulver
Cosmos Co skriver
@Bodil Theil Macfarlane
Er du sikker på, at det er citronolie pulver?
Der findes citronpulver, som er lavet på saften fra citronerne, men det er et helt andet produkt, som ikke kan sammenlignes med den æteriske citronolie, som er udvundet fra skallen på citronen.
Bodil Theill Macfarlane skriver
Jeg købte en lille flaske citronolie hos jer, efter at have læst om alle de gode virkninger, det havde og vedlagt var der to små breve med et pulver, som dufter kraftigt af citron!
I siger, at man ikke må tage citronolie direkte på huden, men pulveret er meget svært at styre, så hvis det evt. skulle opløses, må I oplyse mig om det!
Cosmos Co skriver
@Bodil Theil Macfarlane
Nu er jeg med, pulveret i poserne er ikke citronolie, men derimod vareprøver på grønt ler. Det kan anvendes til ansigtsmasker, til håret mm.
Se links herunder:
http://shop.cosmos-co.eu/da/morrocan-french-green-clay-gront-ler-200-g-p-9
http://shop.cosmos-co.eu/da/om-gront-ler-i-28
http://shop.cosmos-co.eu/da/gront-ler-ansigtsmaske-i-29
Hanne skriver
Kan anvendes komme et par dråber citron olie i vand og drikke det?… Læste noget om at det kunne fremme forbrænding og vægttab?.. I så fald hvor meget vand og dråber pr gang?
Mvh Hanne
Cosmos Co skriver
@Hanne
Ja det kan du sagtens gøre, der skal bare et par dråber i, så max 2-4 dråber pr glas vand.
Alternativt kan du bruge citronsaft fra en frisk citron, hvilket også er godt 🙂